Få vores nyheder på mail

Kolding bruger kultur som kur mod stress

Nyhed   •   Dec 06, 2019 12:59 CET

Kultur har positiv indvirkning på stress, viser erfaringer fra Kolding.

Erfaringer fra Kolding viser, at kultur kan have en positiv indflydelse på stress. Dermed bekræfter de koldingensiske erfaringer international forskning.

Tag ni uger fyldt med kultur på biblioteket, musikskolen og kunstmuseet Trapholt og kombiner med langtidssygemeldte med stress. Så har du en succes. Det viser i hvert fald erfaringerne i Kolding, skriver dknyt.dk

Her har langtidssygemeldte med stress det seneste år kunnet deltage i projektet Kultur i arbejde. Indsatsen startede på Trapholt, der har udarbejdet metoden siden 2013 med det første pilotprojekt med Kolding Kommune.

Deltagerne deltager i forløb på de tre kulturinstitutioner, og tilbagemeldingerne er meget positive, fortæller forsker ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Nicolai Ladegaard:

"Det har meget positiv indflydelse på deltagernes livskvalitet. Det kan vi se på tilbagemeldingerne, og deres egen vurderede arbejdesevne stiger markant. Symptomerne på angst og depression bliver også mindre," siger han til dknyt.dk

WHO offentliggjorde tidligere i år en rapport som samlede 3.000 internationale forsmkningsresultater, og denne rapport viser det samme som erfaringerne fra Kolding.