Gå til indhold
Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.
Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.

Pressemeddelelse -

Selvom man ikke følger skabelonen, kan man stadig passe ind…

Med "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft" fra oktober i år får kommunerne mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftalen imødekommer, at indsatsen for nogle unge skal vendes på hovedet, så man i stedet for et snævert uddannelsesfokus går efter et job med et uddannelsesperspektiv lidt længere fremme.

I sidste uge udkom et lovforslag, som netop nu afventer 1. behandling vedr. ”En styrket og forenklet ungeindsats”, der realiserer besparelsen afledt af aftalen om Tidlig Pension. Særligt på ungeområdet, skal ændringer i beskæftigelsesindsatsen levere besparelser. Det betyder ifølge KL, at omkring 30 % af de samlede forløb for udsatte unge falder bort.

I et høringsbidrag til lovforslaget peger DA på, at det overlader (lovforslaget. Red) i højere grad unge, som har brug for en aktiv indsats, til sig selv. Der er evidens for, at det vil have en negativ effekt for de unges vej i job eller uddannelse.

Aktive indsatser virker
Unge, som står uden for job og uddannelse, er forskellige. Og der er forskellige årsager til, at de står udenfor, som kan spores helt tilbage til skolegangen, og som kan relateres til forskellige former for udsathed, diagnoser og eventuelle funktionsnedsættelser. Men når disse unge først bliver en del af en beskæftigelsesindsats, er der ofte brug for en lang og kontinuerlig relationsbåret indsats.

Vi ved fra forskningen, at de udsatte unges problemer kan forstærkes og rodfæste sig, hvis de forventes at løse dem selv, og især hvis vi forsætter med at lave individuelle korte indsatser, som afbrydes af passivitet.

Fra forskningen ved vi også, at der er to elementer i indsatsen for udsatte unge, som virker.

  1. Aktiviteter virker! Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer. Det at være ude på en arbejdsplads blandt kolleger virker for de fleste. Men for restgruppen, der mangler ressourcer til at kunne møde op hver dag på en arbejdsplads, virker det også at være ude i positive fællesskaber i kreative miljøer eller i naturen. Lader vi de udsatte unge gå derhjemme og være passive, er det en aktiv beslutning, der i sig selv kan føre dem længere væk fra arbejdsmarkedet. I passive perioder står de ikke blot stille. De bevæger sig væk.
  2. Relationer virker! Det gælder både positive relationer til andre unge og til voksne, herunder professionelle, som kan guide de udsatte unge i forhold til de alsidige veje ind til et godt arbejdsliv. Og her er tæt kontakt og hyppig opfølgning en væsentlig faktor.

Der er ingen tvivl om, at den rette indsats kan flytte bjerge for udsatte unge. Og det betaler sig – både for stat og kommune, men især for den enkelte unge, som potentielt har mange års arbejdsliv foran sig. Hvis vi som samfund skærer ned på indsatser, er der risiko for, at det kan ende med at blive dyrt.

Alternative veje
Vi ved, at uddannelsesvejen er den helt rigtige motorvej for langt de fleste unge til at nå i mål med et godt arbejdsliv. Også dem, som skal have lidt støtte til at nå derhen.

Men for de mest udsatte unge er der behov for at afsøge alternative veje. Det kan være et fritidsjob, som klæder den unge på til overhovedet at få modet til fx at komme i gang med en FGU (forberedende grunduddannelse). Eller det kan være et timet og tilrettelagt forløb med parallelle indsatser på social- og sundhedsområdet, der gør, at den unge kan komme ud af sin lejlighed.

For de unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan der også være brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der foregår på virksomheder med den rette tværfaglige understøttende indsats. For unge i ressourceforløb og aktivitetsparate (unge, som ikke er i stand til umiddelbart at passe et job på almindelige vilkår), vil det i mange tilfælde kræve et langstrakt forløb, hvor de udsatte unge har tid til at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt.

Bredden i indsatser er stor. Og nødvendig, når det kommer til udsatte grupper. Man må derfor træde varsomt, hvis besparelsen på beskæftigelsesindsatsen og på de udsatte unges ydelser ikke skal ende med at være en dårlig forretning for samfundet på længere sigt.

I kan se lovforslaget og høringsbidrag HER

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation 3066 1688

Relateret materiale

Bedre arbejde til flere

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark