Gå til indhold
Frem til udgangen af marts er det muligt at indstille virksomheder til CSR People Prize 2022.
Frem til udgangen af marts er det muligt at indstille virksomheder til CSR People Prize 2022.

Pressemeddelelse -

Nu går jagten ind på landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi er lige nu på jagt efter de virksomheder, der fortjener en nominering til årets prisuddeling. Måske kender du en virksomhed, der bør indstilles?

Den akutte mangel på arbejdskraft får mange virksomheder til at gøre en ekstra indsats for at fastholde nedslidte medarbejdere i jobbet. Der er også et stigende antal arbejdsgivere, der retter blikket mod gruppen af udsatte ledige, når de rekrutterer nye medarbejdere.

De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Og det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize 2022. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der forebygger, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet fx på grund af stress eller nedslidning, eller ansætter mennesker, som af andre årsager befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Marketingansvarlig i Cabi Marianne Nilsson forklarer, at hovedmålet med CSR People Prize er at inspirere andre ved at hylde de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

”Vi oplever, at de virksomheder, der arbejder med fastholdelse og forebyggelse, har færre rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det ellers kan være svært at finde ledige hænder. De gode historier skal bringes frem i lyset, så andre kan se, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at tænke socialt ansvarligt,” tilføjer hun.

Hylder både store og små virksomheder
Cabi er hver eneste dag i kontakt med virksomheder, der tænker social ansvarlighed ind som en naturlig del af forretningen.

”Der er jo mange andre virksomheder, end dem vi kender, som også gør en stor indsats. Og dem hører vi gerne om. Derfor opfordres alle til at indstille virksomheder til en af årets priser. Det handler om at få givet et skulderklap til dem, der virkelig gør det godt," siger Marianne Nilsson.

CSR People Prize 2022 uddeles inden for tre forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder til en af de tre priser, som er inddelt i følgende kategorier:

Særpris til dem, som arbejder med grøn omstilling
Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har fokus på virksomheder, som i forbindelse med en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed.

Det er virksomheder, der bidrager til samfundets grønne omstilling gennem:

  • aktiviteter målrettet ressourcebesparelser (energi, vand, træ, fossile materialer, mineraler mv.)
  • beskyttelse af naturmiljøet, som ikke nødvendigvis har et selvstændigt ressourcebesparende formål
  • klimaindsatser, der mindsker eller afbøder de værste konsekvenser af den globale opvarmning eller overskridelsen af de planetære grænser (fx kystsikring).

"I flere brancher er det øgede fokus på den grønne omstilling med til at skabe en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Heldigvis er der en del jobs indenfor dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er virksomhederne blevet mere opmærksomme på, og dem, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, fejrer vi med særprisen,” siger Marianne Nilsson.

Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille til og med torsdag den 31. marts 2022 kl. 23.00. Priserne uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni 2022.

KONTAKT
Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999:

  • Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet
  • Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete indsatser skaber en forretningsmæssig og menneskelig gevinst
  • CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan FN’s Verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder
  • CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, som i forbindelse med grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed
  • Juryen til CSR People Prize 2022 består af:
    • Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
    • Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond
    • Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
    • Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
    • Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
    • René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
    • Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Emner

Kategorier


Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation 3066 1688

Plads til flere i arbejde

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark