Gå til indhold
Give Steel A/S vinder CSR People Prize for et fornemt socialt ansvar
Give Steel A/S vinder CSR People Prize for et fornemt socialt ansvar

Pressemeddelelse -

Give Steel vinder fornem pris for stærkt socialt ansvar

Vinderne af CSR People Prize er netop blevet afsløret, og Give Steel A/S løber med prisen for virksomheder med mere end 250 ansatte. Virksomheden vinder for en ihærdig og dedikeret indsats, som er fast forankret i virksomhedens DNA.

CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel.

Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier:

  • Virksomheder med over 250 ansatte
  • Virksomheder med op til 250 ansatte
  • CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere.

Give Steel vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister Salling Group A/S og Elis Danmark.

Jury: Give Steel har en bred og gennemført indsats

Give Steel har en lang tradition for at tage et socialt ansvar, og virksomheden åbner gerne sine døre for fx udsatte unge, flygtninge, personer med fysisk eller psykisk handicap, misbrugere eller tidligere kriminelle. I dag har virksomheden 58 ansatte, som på den ene eller den anden måde har været på kanten af arbejdsmarkedet. Ud af disse er 30 lærlinge.

Virksomheden, der producerer stålspær og stålkonstruktioner, har i alt 448 ansatte, og juryen bag prisen fremhæver Give Steel som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre.

Det gælder fx også indsatsen for at uddanne lærlinge og filosofien om at give mennesker en chance for uddannelse og arbejde med initiativet ’We Grow People’. Juryen bemærker også Give Steels positive resultater, hvor mange praktikforløb ender med ansættelse i virksomheden.

”I juryen honorerer vi Give Steels tilgang til arbejdet med unge, der starter på arbejdslivet i stålvirksomheden. Bæredygtig ledelse er ansvar for lokalsamfundet, men det er også bæredygtigt at sikre uddannelse og fremtidens kompetencer, og her scorer Give Steel højt,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Konference med fokus på bæredygtig ledelse

CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021.

Læs mere om konferencen og prisuddelingen

KONTAKT

  • Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

FAKTA – CSR People Prize:

  • Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet.
  • Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion.

CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation 3066 1688

Bedre arbejde til flere

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark