Gå til indhold
Ledere siger i stor stil nej til ansøgere, som sidder i kørestol
Ledere siger i stor stil nej til ansøgere, som sidder i kørestol

Nyhed -

Undersøgelse: Jobsøgende i kørestol bliver valgt fra

En ny undersøgelse fra Center for Handicap og Beskæftigelse viser, at arbejdsgivere i høj grad fravælger ansøgere, som sidder i kørestol. Et udtryk for forskelsbehandling, siger forsker.

Analyseinstituttet Rambøll har lavet undersøgelsen for Center for Handicap og Beskæftigelse, og bygger på svar fra ca. 2.000 arbejdspladser.

Undersøgelsen viser, at arbejdsgiveres villighed til at ansætte en kvalificeret ansøger falder fra cirka 70 procent til cirka 22 procent, hvis ansøgeren sidder i kørestol, og der skal laves mindre tilpasninger på arbejdspladsen på grund af dette, skriver A4 Nu

"Det er en signifikant forskel. Det viser, at mange virksomheder har de rigtige holdninger, men ikke nødvendigvis de rigtige handlinger, siger Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Center for Handicap og Beskæftigelse," til A4 Nu.

I undersøgelsen er arbejdsgiverne blevet bedt om at forholde sig til et tænkt scenarie, hvor der mangler medarbejdere, og tage stilling til en ansøger ud fra en beskrivelse. Hvis der i beskrivelsen står, at ansøgeren sidder i kørestol, vil langt færre arbejdsgivere ansætte personen, viser svarene.

"Umiddelbart er det et udtryk for forskelsbehandling, og at man har nogle reservationer i forhold til at ansætte personer med bevægelseshandicap. Så er spørgsmålet, om de forbehold er legitime. Der er sikkert tilfælde, hvor der er gode grunde til ikke at ansætte en person i kørestol, men i andre tilfælde tror jeg simpelthen at arbejdsgiveren tænker, at det er for besværligt, eller det skyldes fordomme eller begrænset viden om personer med handicap," siger Thomas Bredgaard.

Læs mere

Se mere hos A4 Nu

Se først og fremmest på kompetencerne, når du ansætter en person med handicap - Se mere i Cabis tema

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534