Gå til indhold
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere

Nyhed -

Otte ud af ti børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund

En ny analyse viser, at 80 procent af de børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Der er brug for en indsats over for "gamle" indvandrere, mener ekspert.

Der kommer færre og færre børn, hvor begge forældre er kontanthjælpsmodtagere, men ikke-vestlige indvandrere udgør en stadig større del af dem. Det viser en ny analyse fra DA

Ifølge analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik, var der i marts 2018 havde ca. 14.500 børn forældre, hvor begge forældre var på kontanthjælp. Af dem var 12.000 børn af forældre med ikke-vestlig baggrund, hvilket svarer til godt 80 procent.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver, at antallet af personer på kontanthjælp generelt falder, men erkender, at der også er problemer:

"Vi kan se, at nogle af dem, der har været i systemet i flere år, er svære at få til at blive en del af arbejdsmarkedet," siger han til Jyllands-Posten

Ekspert: Familierne skal have støtte

Lars Larsen, partner i LG Insight, der bl.a. rådgiver kommuner om integration, peger på, at mange "gamle" indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet, og det risikerer at ramme næste generation. Han efterlyser nytænkning af indsatsen.

"Den samfundsmæssige logik om, at når vi strammer det økonomiske greb, vil flere gå ud og forsøge at få et job, virker ikke for en stor del i denne gruppe. De ved ikke, hvad de skal gøre. De mangler ofte både kvalifikationer og sprog, og samtidig kan der være en barriere i forhold til helbred og sociale problemstillinger," siger Lars Larsen til Jyllands-Posten

Han fortæller, at LG Insight netop nu arbejder sammen med Kommunernes Landsforening, KL, og Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, på et projekt i 40 kommuner, hvor man forsøger at "tænke ud af boksen".

Anne Friis Johansen, projektchef hos Cabi og ekspert i integration, mener også, at det især er blandt de "gamle indvandrere, hvor der skal sættes ind.

"Ser vi på nyankomne flygtninge kan vi se, at det går støt fremad med at komme i job. De er i høj grad blevet mødt med et krav og en forventning om at de skal i arbejde. Men for de, der har været har været her i længere tid og fortsat er uden på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at tænke nyt. Isærer der en gruppe kvinder, der fortsat efter mange år i Danmark er langt fra arbejdsmarkedet. Nytænkning af den virksomhedsrettede indsats overfor denne gruppe er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight,” siger Anne Friis Johansen.

Mere information

Vil du vide mere om integration? - Så dyk ned i Cabis tema

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534