Gå til indhold
Det er ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed, indskærper beskæftigelsesministeren.
Det er ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed, indskærper beskæftigelsesministeren.

Nyhed -

Minister indskærper: Ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indskærpet over for kommunerne, at man ikke må arbejde i fleksjob i sin ægtefælles virksomhed.

Hvis du er fleksjobber, kan du ikke længere arbejde i din ægtefælles virksomhed. Det har beskæftigelsesministeren indskærpet over for de danske kommuner efter mange kommuner igennem otte år har fortolket reglerne forskelligt, skriver Radio4

Ifølge aktindsigter, som Radio4 har set, har 17 af landets 25 største kommuner hidtil givet lov til fleksjob i ægtefælles virksomhed.

Indskærpelsen kommer ifølge Landsforeningen for Fleks- og Skånejobberes beregninger til at gå ud over minimum 400 mennesker i fleksjob, der pludselig står med en ulovlig ansættelse, fortæller kommunikationschef Michael Pedersen.

“Det er ca. hver femte fleksjobber, der er ledig lige nu, så vi er stærkt forundrede over, at ministeren sætter en kæmpe forhindring i vejen for, at folk i fleksjob kan komme ud og arbejde, som de jo ellers rigtig gerne vil,” siger han til Radio4.

Ordfører: Vil forhindre snyd med ordningen

Ifølge beskæftigelsesministeriet sker indskærpelsen, fordi man gerne vil sikre, at der ikke bliver snydt med fleksjobydelsen.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, siger til Radio4:

“Det er meget nemt i dag at oprette selskaber. Derfor er der en risiko for, at man kan svindle med den her ordning – det er det, vi er bekymrede for. Vi skal have forhandlet om den beskæftigelsesreform, der lige nu gælder, og der må vi jo lade den her problematik indgå for at se, om vi kan finde en eller anden form for løsning,” siger han.

Der er dog forskel på hvilke typer virksomheder denne indskærpelse gælder.

Hvis der er tale om et anpartsselskab eller et aktieselskab må man ikke arbejde i fleksjob i ægtefællens virksomhed. Er der derimod tale om en personligt ejet virksomhed må man godt.

Cabi: Reglerne er ikke nye

Ifølge Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi, er ministerens indskærpelse ikke et udtryk for nye regler.

"Der er ikke noget nyt i fleksjobvisiteredes retsstilling. Reglerne er de samme, som de har været i efterhånden en del år. Men vi oplever, at kommunerne har svært ved at navigere i reglerne, og de savner en vejledning og principafgørelser fra Ankestyrelsen, som er det, de ofte orienterer sig efter," siger Anne Brændbyge.

Cabi får mange spørgsmål fra kommunerne om, hvordan reglerne skal tolkes, og især om fleksjob i ægtefælles virksomhed. Derfor holder vi jævnligt webinarer om reglerne med eksempler, fordi jobcentermedarbejderne finder netop disse bestemmelser særligt udfordrende

Næste webinar om fleksjob er Faglig Go' Morgen den 3. juni

Mere information

Vil du vide mere om bevilling og etablering af fleksjob? - Se Cabi tema

Emner

Tags

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation 3066 1688

Bedre arbejde til flere

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark