Gå til indhold
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil have bedre ressourceforløb i kommunerne.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil have bedre ressourceforløb i kommunerne.

Nyhed -

Minister: Borgerne skal have bedre indsats i ressourceforløb

Reformen af fleksjob og førtidspension er godt på vej, men der er stadig udfordringer, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kræver bedre ressourceforløb fra kommunerne.

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført i 2013. Evalueringen, som er udarbejdet af Deloitte, viser bl.a. at mange borgere er tilfredse med deres forløb,  og det er lykkedes at bremse tilstrømningen til førtidspension, som var en del af formålet med reformen.

Men evalueringen viser også, at der er en række punkter, hvor reformen ikke er i mål.  Kommunerne har fx store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud til borgere i ressoruceforløb, og hver femte borgere, som har været i ressoruceforløb i mindst seks måneder, har ikke modtaget nogen form for indsats.

Minister: Kommuner skal rette op

"Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats," siger beskæftiglesesminsiter Troels Lund Poulsen (V)  i en pressemeddelelse og slår fast, at kommunerne skal rette op på indsatsen.

Forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension er allerede enige om at præcisere reglerne for, hvornår der tilkendes førtidspension så borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan udvikle arbejdsevnen, ikke bliver sendt i ressourceforløb.

Også på fleksjobområdet er der store udfordringer. En central intention med reformen var, at ansætte i fleksjob skulle øge deres timetal, men for langt de fleste har timetallet ikke ændret sig.

Mere information

Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

Download evalueringen fra Deloitte

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534

Relaterede nyheder