Gå til indhold
De penge kommunerne investerer i deres ledige, kommer igen senere i form af besparelser. Det viser en ny opgørelse, der bygger på tal fra fire kommuner.
De penge kommunerne investerer i deres ledige, kommer igen senere i form af besparelser. Det viser en ny opgørelse, der bygger på tal fra fire kommuner.

Nyhed -

Investeringer i ledige er god forretning for kommunerne

Nye beregninger viser, at fire kommuner kommer til at tjene 345 millioner kroner på deres investeringer i ledige frem mod 2021. Resultaterne lægger op til, at flere bør følge deres eksempel, mener beskæftigelsesministeren.

Når der bliver sat penge af til at få arbejdsløse i job, gavner det ikke kun den enkelte ledige. Investeringerne har også en positiv effekt på kommunernes bundlinjer. Det fastslår en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet nu.

Silkeborg, Hjørring, Aabenraa og Ballerup Kommune vil samlet investere 373 millioner kroner ekstra i at få ledige ud på arbejdsmarkedet i den seksårige periode fra 2015-2021. Med investeringerne forventer de på sigt at opnå besparelser på 718 millioner kroner. Ministeriets beregninger viser, at det vil give kommunerne en gevinst på 345 millioner kroner frem mod 2021.

Beregningerne får beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), til at opfordre flere til at følge kommunernes gode eksempler:

”Jeg vil klart opfordre kommunerne til at se, hvad de her fire kommuner har gjort og lære af det, og jeg gør mit for at fortælle om deres erfaringer, når jeg kommer rundt i landet,” skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Avisen.dk.

Se muligheder frem for begrænsninger

I en af kommunerne kan man allerede nu se de gode resultater af tidligere investeringer. I Hjørring er der blevet investeret 158 millioner kroner i at få de svageste ledige, sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Her kan man se frem til en økonomisk gevinst på 154,7 millioner kroner fra 2015-2019.

Tidligere formand for arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem Ivan Leth (S) mener, det skyldes en stor omlægning i den nordjyske kommune. Både i forhold til opgaver og ansættelsesprocedurer:

”Vi har sagt til medarbejderen: 'fokusér nu på det gode i borgeren og borgerens muligheder i stedet for at se på begrænsninger',” siger han til dknyt.

Han mener, at fokus skal flyttes fra de mange processer og skemaer over på den enkelte borger.

Kommunen har arbejdet med indsatser for borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet siden 2015. Sidste år udvidede kommunen det til også at gælde borgere på integrationsydelse og forsikrede ledige.

På Cabis hjemmeside kan du finde et tema om kommuners gevinster ved at investere i ledige. Se Cabis hjemmeside


Mere viden

Læs mere hos dknyt

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534