Gå til indhold
Mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, og det udgør en særlig udfordring.
Mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, og det udgør en særlig udfordring.

Nyhed -

Flygtninge og indvandreres beskæftigelse rammes hårdt af corona-krisen

En overrepræsentation i brancher, som lider under corona-krisen er en af årsagerne til, at mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, viser tal fra Rockwool Fonden. Kommunerne skal tænke langsigtet opkvalificering for at afhjælpe problemet, mener ekspert.

KL og SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration holdt 1. oktober Integrationstræf, og her fremlagde forskningschef for Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, en analyse af beskæftigelsessituationen for flygtninge og indvandrere i lyset af corona-krisen.

Analysen viser bl.a., at flygtninge og indvandrere er blevet hårdere ramt af ledighed end etniske danskere, og det er der flere forklaringer på.

Flygtninge og indvandrere arbejder ofte som ufaglærte, og det er i høj grad dem, som er blevet ledige under krisen. Derudover er de overrepræsenteret i de brancher, hvor der er sket flest afskedigelser.

Stigende beskæftigelse frem til corona-krisen

Ikke-vestlige flygtninge og indvandreres beskæftigelse voksede ellers med 62 procent fra 2010-2019, hvor hotel- og restaurationsbranchen har stået for 16 procent af den stigning, mens transportsektoren har stået for syv procent. Men det er samtidig også to af de brancher, som er ramt hårdest under corona-krisen, viser analysen fra Rockwool Fonden.

Kommunerne står nu med en stor opgave, når de skal hjælpe ledige i gang igen, og flygtninge og indvandrere udgør en særlig udfordring, mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi.

"I kommunerne har der måske været en tendens til at få flygtninge hurtigst muligt i job uden at tænke varigt job, og det ser vi konsekvensen af nu med mange ledige flygtninge og indvandrere. Kommunerne er nødt til også at tænke opkvalificering for flygtninge og indvandrere, så de også på den lange bane kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet," siger hun.

Men foruden opkvalificering til specifikke job, er der også behov for at sætte ind på flere fronter, siger Trine Thomsen.

"Sproget er enormt vigtigt. Dels så man kan begå sig på en arbejdsplads, men gode danskkundskaber og basale it-kundskaber er også en forudsætning for overhovedet at kunne komme i gang med at opkvalificere sig. Derfor er det helt centralt, at danskkundskaberne kommer på plads," siger hun.

Mere inspiration

Arbejder du med integration - Så er her en række værktøjer til at blive bedre til dansk

Emner

Tags

Pressekontakt

Kathrine Juhl Jørgensen

Pressekontakt Digital redaktør Website 2517 0497
Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relaterede nyheder

Bedre arbejde til flere

Cabi er et nonprofit videnshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes.

Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Danmark