Gå til indhold
Hyppig kontakt og samtaler er med til at få sygefraværet ned
Hyppig kontakt og samtaler er med til at få sygefraværet ned

Nyhed -

Ekspert: Tydelig ledelse og tidlig indsats får sygefraværet ned

Der skal analyse og en klar plan til at få sygefraværet ned i virksomhederne. Sådan lyder anbefalingen fra Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi.

Mandag den 7. maj holdt Jobcenter Fredericia, Beskæftigelsesforum og Cabi konference om sygefravær i Fredericia, og her fik de deltagende private og offentlige arbejdsgivere en række gode råd til, hvordan de kan få sygefraværet ned.

Ifølge Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi, som var en af oplægsholderne ved konferencen, er ca. fem procent af arbejdsstyrken sygemeldt, og i gennemsnit har danske lønmodtagere 8,5 sygedage om året, skriver Fyens Stiftstidende.

På konferencen anbefalede hun, at virksomhederne laver en minianalyse af sygefraværet samt en plan for, hvordan sygefraværet skal håndteres på arbejdspladsen.

Der er ifølge Birgitte Poulsen seks elementer på vejen til en arbejdsplads med lavt sygefravær og høj trivsel:

  1. Tydelig ledelse
  2. Fælles ejerskab
  3. Ordentlig statistik
  4. systematiske samtaler
  5. Tidlige indsatser og trivsel
  6. Arbejdsmiljø og social kapital

"Man skal have en ordentlig statistik at arbejde ud fra, så man kan kender sygefraværsstatistikken og kan lave et mål. Så skal man have systematiske samtaler. Vi ved, hyppig og tidlig kontakt med den sygemeldte medarbejder virker," fortalte Birgitte Poulsen ifølge Fyens Stiftstidende.

Mere viden

Få flere tips til at få sygefraværet ned

Kontakt Cabi's rådgiver-team

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534

Relaterede nyheder