Gå til indhold
Især flygtningekvinder kommer tilbage i arbejde efter corona-pandemien
Især flygtningekvinder kommer tilbage i arbejde efter corona-pandemien

Nyhed -

Corona sendte flygtninge ud i ledighed - nu kommer de tilbage i job

Siden april er knap 2.500 flere personer med flygtningebaggrund kommet i arbejde, og det er især kvinderne, som får job. Men det er stadig en stor opgave at få endnu flere kvinder med flygtningebaggrund ud på arbejdsmarkedet, mener ekspert.

Selvom det så småt går bedre med dansk økonomi er beskæftigelsen faldet med 70.000 personer fra første til andet kvartal i år som konsekvens af corona-pandemien. Men der er også solstrålehisorier i de dystre tal.

For da corona-pandemien lukkede Danmark ned i mats, var det først og fremmet lønmodtagere med flygtningebaggrund, der betalte prisen. Det skriver Politiken

Men lige så hurtigt flygtningene røg ud af jobmarkedet, lige så hurtigt er de vendt tilbage. Siden april er næsten 2.500 flygtninge kommet i arbejde.

Ufaglærte områder rammes hårdt

Dermed er antallet af beskæftigede nu højere end i månederne umiddelbart op til corona-krisen, viser en helt ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening

"Det var de ufaglærte jobområder, der lukkede ned først, blandt andet rengøring, hoteller og restauranter, hvor der typisk er ansat mange flygtninge. Men det er også de områder, der er ved at lukke hurtigt op igen, og derfor ser vi denne meget glædelige udvikling for lønmodtagere med flygtningebaggrund", siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening til Politiken.

De nye tal vækker også glæde hos Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi.

"Danskerne har holdt ferie i Danmark, og det har betydet travlhed og øget vækst i en række af de brancher, der beskæftiger gruppen af flygtninge," siger hun til Politiken.

Hun glæder sig også over, at det går fremad, når det gælder gruppen af kvinder med flygtningebaggrund.

Cabi: Stadig lang vej for kvinderne

Men trods fremgangen skal der fortsat gøres et stort stykke arbejde for at få flere kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Og det er ikke nogen nem opgave, mener Trine Thomsen:

"En ny undersøgelse viser, at minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til en jobsamtale."

Hun peger desuden på, at skal der sættes ind på flere niveauer med en tidlig og helhedsorienteret indsats. Vi må ikke ensidigt satse på at få kvinderne hurtigt i virksomhedspraktik og job. Vi skal også have fokus på danskuddannelse og støtte kvinderne i at tage en dansk uddannelse.

"Men det er heller ikke nok at rette søgelyset mod den enkelte kvinde. Vi skal også arbejde med kvindernes nære relationer. Det gælder i mange tilfælde kvindernes ægtefælle og forventningerne til kvindens rolle i familien," siger Trine Thomsen.

Hun forklarer desuden, at det også er vigtigt, at de kommunale medarbejdere, som møder kvinderne skal vise, at de tror på, at kvinderne kan tage en uddannelse og komme i arbejde.

Mere inspiration

Se analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

Du kan også dykke ned i Cabis tema om negativ social kontrol

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534