Gå til indhold
Sagsbehandlerne skal blive bedre til at tale om job med kvinder med ikke-vestlig baggrund.
Sagsbehandlerne skal blive bedre til at tale om job med kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Nyhed -

Behov for bred indsats for at få ikke-vestlige kvinder i job

Ikke-vestlige kvinder halter efter mændene, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet, og det gælder i særlig grad for kvinder, som har været i Danmark i over ti år. Sagsbehandlerne må sætte en ny dagsorden for kvinderne, mener ekspert.

Til SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration og KL's Integrationstræf 1. oktober satte SIRI-direktør Kasper Kyed fokus på beskæftigelsen for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i mere end ti år.

Her præsenterede han en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som bl.a. viser, at langt flere ikke-vestlige kvinder har været på langvarig offentlig forsørgelse end etnisk danske kvinder. Undersøgelsen viser også, at ikke-vestlige kvinder, som er kommet i job, især er ankommet til landet inden for de seneste fem år. 

Der er brug for en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i ti år eller mere, hvis det skal lykkes, at få dem i job, mener Kasper Kyed.

"Det værste, vi kan gøre er bare at overlade det til kvinderne selv," siger han.

Han forklarer, at det også er nødvendigt at få kvindernes ægtefæller med på ideen, og få arbejdet med de barrierer og ressourcer, der er i kvindernes sociale netværk. Og derudover er det vigtigt, at sagsbehandlerne i kommunerne udviser en tro på, at det godt kan lykkes for kvinderne.

Ekspert: Samtalerne skal fokusere på job

Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, opfordrer sagsbehandlerne til at starte på en frisk og genforhandle kontrakten med kvinderne, når de møder dem.

"Kvinderne er kommet til Danmark for mange år siden og i en tid, hvor beskæftigelse ikke var i fokus på samme måde som i dag. Vi skal derfor sætte en ny dagsorden for kvinderne, som har været her i mange år. Vi er nødt at droppe berøringsangsten, møde kvinderne med samme krav og forventninger, som etniske danskere," siger hun. 

"Samarbejdet med jobcentret handler om at komme i job. Det er målet, og er ikke til forhandling. Og som med alle andre borgere så ved vi, at en tillidsfuld relation med fokus på den enkelte kvindes forudsætninger og muligheder faktisk gør, at det lykkes at komme i hel eller delvis selvforsørgelse," slutter Trine Thomsen.

Mere inspiration 

Få styr på samtaleteknikkerne som sagsbehandler - dyk ned i Cabis tema

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og marketing 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse, nyhedsbeve, nyheder, sociale medier 20658534

Relaterede nyheder