Gå til indhold
Der skal renoveres og skabes nye områder i Farum Midtpunkt, når en gruppe udsatte unge skal deltage i kommunens beskæftigelsesprojekt.
Der skal renoveres og skabes nye områder i Farum Midtpunkt, når en gruppe udsatte unge skal deltage i kommunens beskæftigelsesprojekt.

Nyhed -

Udsatte unge skal arbejde med at forbedre boligområde i nyt beskæftigelsesprojekt

En gruppe udsatte sjællandske unge får nu mulighed for at komme et skridt tættere på arbejdsmarkedet eller en uddannelse med et nyt beskæftigelsesprojekt. Her skal de være med til at renovere og skabe ro i boligområdet Farum Midtpunkt.

Beboerne i Farum Midtpunkt kan i den kommende tid se frem til at få renoveret og forskønnet deres lokalområde af en række udsatte unge. De unge kan derimod se frem til at komme tættere på en fremtid med et job eller en uddannelse med det nye projekt.

Det er Furesø Kommune, der står bag initiativet, hvor de unge 16-30-årige bliver ansat i tre måneder, 20 timer om ugen og med overenskomstmæssig løn. Derefter er håbet, at de kan komme ud og begynde på arbejde eller i skole.

Kort forløb skal motivere unge på længere sigt

Projektet skal hjælpe og motivere de unge, der fx ikke har haft succes ude på jobcentrene eller med længere forløb. Og det kan være rigtig godt for dem, at dette projekt er kort og afgrænset, mener June Wilbeck-Nilsson, der til daglig er leder af Furesø Kommunes ungeafdeling:

”Med beskæftigelsesprojektet kan de unge se, at der faktisk sker noget, fordi det er et kort forløb. De får et job, de får en løn og oplever at være en del af et rigtigt arbejdsfællesskab. De får noget ansvar og det lever de op til, da der allerede er 90 pct. fremmøde,” siger hun til dknyt.dk

Udover at de unge får tildelt en ny form for ansvar, får de også tildelt en professionel mentor under forløbet. Og støtten forsvinder ikke helt efter det kortere forløb. De unge, der efterfølgende starter på en uddannelse, kan også få en frivillig mentor tilknyttet. På den måde fortsætter støtten videre ind i deres nye hverdag.

Indtil videre har 20 af kommunens borgere meldt sig som frivillige mentorer for de unge. 

Læs mere om projektet her 

Læs mere om metoder, indsatser og anbefalinger på ungeområdet her 

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534