Gå til indhold

Nyhed -

Stor interesse for handicapkompenserende ordninger til personer med psykisk handicap

Psykiske handicap kompenseres i langt mindre grad end fysiske handicap på arbejdsmarkedet, og det vil projekt ’Kompensation til flere’ ændre på ved at øge bevidstheden hos sagsbehandlere om mulighederne for brug af kompenserende ordninger.

Projektet har allerede vist gode resultater. Tre kommuner begyndte i 2016 på et kompetenceudviklings- og aktionslæringsforløb, som skulle højne brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med psykiske funktionsnedsættelser. I løbet af det første år er der etableret personlig assistance i 35 sager i modsætning til de 14 sager, der var etableret sammenlagt for de tre kommuner i hele året forud for projektstarten.

”Det er positivt at se, at vi gennem udvikling og skærpet fokus på anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, kan skabe målbare resultater,” konstaterer projektleder Anette Hansen, der også er underviser på kompetenceudviklingsforløbene. ”Og vi kan se, at ordningen nu i højere grad bliver brugt til at inkludere borgere i job, da halvdelen af de ordninger, der er blevet etableret i projektets levetid, er i forbindelse med inklusion mod kun 2 i det foregående år.”

Rammer en udfordring i tiden

Halvvejs igennem det to-årige projekt er anden fase med kompetenceudviklingsforløb netop indledt. 13 nye kommuner sagt ja til at deltage og dermed forpligtet sig til at dedikere timer, ressourcer og ledelsesopbakning for at skærpe anvendelsen af de kompenserende ordninger til borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Pladserne til anden runde undervisning blev hurtigt fyldt op, hvilket var en øjenåbner for Anette Hansen.

”Det har vist sig, at der er en langt større interesse for emnet ude blandt kommunerne, end vi umiddelbart havde forventet. Projektet rammer et behov, hvor der er særligt fokus på at udvikle redskabsviften for personer med psykiske handicap og på at fastholde eller inkludere dem på arbejdsmarkedet,” fortæller hun og fortsætter:

”Gennem vores undervisningsforløb, skaber vi den fornødne ekstra opmærksomhed og viden omkring brugen af kompenserende ordninger, som bidrager til at løse netop den udfordring!”

De 13 kommuner, der har givet endelig tilsagn om at deltage i projekt ’Kompensation til flere’ i 2017, er:

  • Middelfart
  • Silkeborg
  • København
  • Holbæk
  • Jammerbugt
  • Esbjerg
  • Vejle
  • Faxe
  • Aarhus
  • Odense – kører to parallelle forløb
  • Halsnæs
  • Faaborg-Midtfyn
  • Holstebro.

Mere viden om 'Kompensation til flere'

Læs mere om projekt Kompensation til flere på cabiweb.dk


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534

Relaterede nyheder