Gå til indhold
Silkeborg får flere med psykiske lidelser i job

Nyhed -

Silkeborg får flere med psykiske lidelser i job

Personer med svære psykiske lidelser kan komme i job gennem en håndholdt og individuel indsats. Det viser erfaringer fra Silkeborg Kommune.

For personer med skizofreni, bipolar lidelse og tilbagevendende depression og andre svære psykiske lidelser er det ofte forbundet med store vanskeligheder at få kontakt til arbejdsmarkedet.

Men en ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at Silkeborg Kommune har stor succes med at få personer med denne type lidelser i job eller uddannelse. Det skriver TV2 Østjylland

Undersøgelsen viser, at det i løbet af halvandet år er lykkedes kommunen at få omkring 60 procent af deltagerne ud på arbejdsmarkedet eller til at starte på en uddannelse. Det er 30 procent flere end ved traditionelle metoder.

Hos kommunen arbejder man med metoden IPS, som bygger på tilgangen job først, dernæst støtte frem for bedre helbred først, så job.

"Helt konkret har vi lavet en meget håndholdt indsats, hvor vi ikke har gjort det samme for deltagerne. Det har været meget forskelligt fra person til person," siger Annette Svendsen, der har været med til at starte projektet op i Silkeborg Kommune til TV2 Østjylland.

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534