Gå til indhold
Du skal gøre din virksomhed attraktiv, hvis du vil holde på seniormedarbejderne
Du skal gøre din virksomhed attraktiv, hvis du vil holde på seniormedarbejderne

Nyhed -

Seniorer vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet

Gennem de seneste 15 år er tilbagetrækningsalderen steget markant, viser ny forskning fra VIVE. Men virksomheder skal gøre noget for at fastholde dygtige ældre medarbejdere, siger forsker.

I løbet af 2019 har VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgivet tre rapporter, som bl.a. belyser tilbagetrækningsalder, tilbagetrækningsårsager og beskæftigelse efter folkepensionsalderen.

Rapporterne viser bl.a., at kun 23 procent stopper arbejdslivet grundet dårligt helbred. Det er et markant fald. I stedet går mange frivilligt, da mere fritid og mest af alt udsigten til at få udbetalt pension trækker.

Cabi har interviewet seniorforsker hos VIVE, Mona Larsen, og hun fortæller bl.a. at virksomheder skal gøre sig attraktive for at holde på seniormedarbejderne.

”Det er overraskende, hvor meget tilbagetrækningsalderen er steget i løbet af de sidste 15 år. I denne undersøgelse fandt vi også ud af, at attraktive jobforhold især kan lokke kvinder til at blive længere, hvilket tidligere især gjorde sig gældende for mænd,” siger Mona Larsen.

For den enkelte virksomhed er der store gevinster at hente, hvis den formår at skabe attraktive jobforhold for de erfarne medarbejdere. Hvilken gevinst, der er størst, afhænger af den enkelte virksomhed. Udfordringen med at skaffe ny arbejdskraft udsættes også, hvis du som virksomhed fastholder (og efteruddanner) dine seniormedarbejdere. For andre er det erfaringen, der gør seniorerne attraktive, fortæller Mona Larsen:

”En ældre medarbejder er erfaren arbejdskraft. De er selvkørende og kan oplære andre. Seniorerne har også en stærk faglighed og kendskab til faget, som er meget værd. De er også i høj grad stabile, da de er pligtopfyldende og sjældent syge. Og så er de også kulturbærere på arbejdspladsen.”

Mere inspiration

Læs hele interviewet med Mona Larsen

Du kan også dykke ned i Cabis tema om seniorer på arbejdsmarkedet

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534