Få vores nyheder på mail

Rekordmange er ansat i fleksjob

Nyhed   •   Jul 02, 2018 11:57 CEST

Sidste år var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er flere end nogensinde før. På fem år er antallet af personer i fleksjobordningen vokset med 23 procent.

Da reformen af fleksjob blev gennemført i 2013 var et af målene, at flere skulle tilknytes arbejdsmarkedet, og det er i den grad lykkedes.

I 2017 var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er rekordmange. Samtidig er antallet af ledige, som er tilkendt fleksjob, men endnu ikke har fået et job, faldet fra ca. 25 procent i 2012 til 18 procent i 2017. Det skriver Agenda.

Med reformen i 2013 blev der åbnet op for de såkaldte minifleksjob, hvor det er muligt at være ansat i under ti timer om ugen, og det er lykkedes. I 2017 var godt hver tredje i fleksjob ansat i et job på under ti timer om ugen.

Cabi har udviklet et tema, hvor virksomheder bl.a. kan finde hjælp til at fastholde en medarbejder i fleksjob, eller ansætte en ny medarbejder i fleksjob. Det finder du på Cabis hjemmeside