Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil endnu ikke lukke op for virksomhedspraktik. Radikale og Venstre presser på.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil endnu ikke lukke op for virksomhedspraktik. Radikale og Venstre presser på.

Nyhed -

Regeringen vil genindføre krav om jobsøgning - stadig lukket for virksomhedspraktik

Regeringen forbereder at beskæftigelsesindsatsen kan genåbne digitalt, hvor rådighedsforpligtelsen bliver genindført. Radikale og Venstre vil have lukket helt op, men regeringen vil fortsat holde lukket for virksomhedspraktik og løntilskud.

I over to måneder har den aktive beskæftigelsesindsats været aldeles passiv. Men om kort tid vil ledige igen være forpligtet til at søge job og holde møder med jobcentre og a-kasser.

Regeringen er lige nu ved at lægge sidste hånd på en plan for genstart af beskæftigelsesindsatsen, som ventes offentliggjort i næste uge. Det skriver Altinget.dk

Der lægges dog kun op til en delvis genåbning med fortsat fokus på digitale møder.

Her fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser. Fx kan ledige deltage i opkvalificerende kurser med fysisk fremmøde, hvis der er et konkret job for enden af forløbet.

Det fremgår af et brev fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som Altinget er i besiddelse af.

Af brevet fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser.

R og V: Brug for at lukke mere op

Der vil altså fortsat være lukket ned for virksomhedspraktik, løntilskud og uddannelse, som kræver fysisk tilstedeværelse. Virksomhedspraktikker, løntilskud og skånejob, der er blevet afbrudt på grund af coronakrisen, kan dog genoptages digitalt.

Både Radikale og Venstre ærgrer sig over, at de virksomhedsrettede indsatser skal forblive i dvale.

"Det er meget kedeligt, at de ledige og jobcentrene ikke får mulighed for at bruge virksomhedspraktik og løntilskud, som typisk er rigtig gode trædesten ud på arbejdsmarkedet. Vi gør det ikke let for hverken ledige eller virksomheder på den måde," siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Ledige får nej til praktik
Den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa understreger, at hun har fået en del henvendelser fra ledige, som har haft svært ved at forlænge deres virksomhedspraktik eller at få etableret nye.

"Det er rigtig ærgerligt, at der er mennesker, som mister den kontakt til arbejdsmarkedet. Så det er bestemt noget af det, vi synes, der skal kigges på, og som vi også har spurgt ministeren ind til," siger hun.

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534