Gå til indhold
Flygtninge i Helsingør strømmer i job
Flygtninge i Helsingør strømmer i job

Nyhed -

Over halvdelen af Helsingørs flygtninge er i job

Helsingør Kommune kunne i sidste uge markere, at over halvdelen af kommunens flygtningeborgere er i job. Det skyldes bl.a. en helhedsorienteret indsats og et øget fokus siden 2016.

Ud af 318 borgere med flygtningebaggrund, som borg i Helsingør Kommune, har over halvdelen af dem nu fast arbejde. Det er et resultat, som i sidste uge blev markeret med en sammenkomst på Marienlyst Strandhotel, skriver Helsingør Dagblad.

"Det er jo et langt, sejt træk. Vi er gået fra omkring 3,3 procent i arbejde til over 50 procent på to og et halvt år, så om to et halvt år, så regner jeg da med, at alle flygtninge er i job. Når man kigger på landsplan, er tallet også over 50 procent, og det er selvfølgelig målet at tallet, når op på det niveau der gælder for resten af arbejdsmarkedet. Men i forhold til de sprog- og kvalifikationsmæssige problemer, der kan være, kræver det en ekstraordinær indsats, så det er et flot delresultat," siger fungerende borgmester Henrik Møller (S), til Helsingør Dagblad.

Flere aspekter i indsatsen bliver fremhævet som årsager til den positive udvikling. Siden sommeren 2016 har der været fokus på flygtninge i kommunen og der blev bevilget ekstra penge til indsatsen fra byrådet i sommeren 2016.

Jobcenteret har etableret arbejdsgruppen Team Integration, og samtidig er der arbejdet på at en helhedsorienteret indsats, hvor virksomheder, familieindsats, boligindsats og frivillige er tænkt sammen.

Netop virksomhedernes bidrag har vejet tungt i bestræbelserne. Flere end 100 virksomheder i Helsingør og omegn har deltaget, og stadig flere virksomheder kommer til.

Helsingør Kommune deltager også i projektet I mål med Integration, hvor 17 kommuner gennem de seneste år har arbejdet for at udvikle den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Og det har nu båret frugt.

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534