Få vores nyheder på mail

Ny rapport: Etniske minoritetskvinder holdes ude af arbejdsmarkedet

Nyhed   •   Feb 20, 2020 14:13 CET

En rapport fra København viser, at etniske minoritetskvinder presses til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet

Jobcentermedarbejdere i København oplever, at traditionelle kønsrolleopfattelser og social kontrol holder etniske minoritetskvinder væk fra arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil stille flere krav.

Undersøgelsen er foretaget af Als Research for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, og blandt de 388 jobcentermedarbejdere, som har deltaget, svarer hver tredje, at de inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det skriver Berlingske

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Minister: Jeg bliver gal

Rapporten gør udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vred, og han vil stille flere krav til kvinderne og deres ægtefæller.

"Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler. Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv. Før kan de ikke smække med døren, gå fra manden og sige nej til disse middelalderlige forestillinger om, hvordan familien fungerer," siger Mattias Tesfaye til Berlingske, der mener, at løsningen er, at stille flere krav til kvinderne - og mændene - om at optjene ret til ydelser.

"Jeg tror, at der må være en snæver sammenhæng mellem at mødre deltager på arbejdsmarkedet, i sprogundervisningen og at få penge. Det skal have direkte økonomiske konsekvenser, hvis de ikke deltager. Det betrager jeg ikke som en straf, men som en hjælp," siger ministeren.

Hjælp kvinderne til at se muligheder

Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi er enig med ministeren i, at der skal stilles krav til de ledige kvinder om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet - men hun savner nuancer.

"Det er ikke nok at stille de samme krav til alle, som oplever den her form for pres. Vi er nødt til at acceptere, at det er en kompleks problemstilling, hvor man som jobcentermedarbejder skal have en individuel tilgang til den enkelte kvinde med tydeliggørelse af, hvad skal vi samarbejde om, og hvordan det kan hænge sammen med den enkelte kvindes situation," siger Trine Thomsen.

"Men selvfølgelig skal vi også gøre det helt klart, at hvis man er offentligt forsørget, så har vi en klar forventning om, at det er midlertidigt, og at man skal ud på arbejdsmarkedet. Alternativet er, at man bliver forsørget af sin ægtefælle. Og nogle gange skal ægtefællen måske også inddrages i den snak," fortsætter hun og pointerer, at jobcentermedarbejderne ikke må være berøringsangst i samtalerne med etniske minoritetskvinder.

Men ud over at stille krav, så er nøglen til at nå ind til kvinderne at hjælpe dem til at se deres muligheder, forklarer Trine Thomsen.

"De skal guides til at se, hvordan de kan kombinere et arbejdsliv med deres familieliv. Men der vil givetvis også være tilfælde, hvor den sociale kontrol udgør så stor en barriere, at arbejdsmarkedet ikke er første skridt. Det er kvinder, som ikke kender deres muligheder og ikke ved, hvor de kan få hjælp i Danmark, hvis de fx har et ønske om at komme ud af et ægteskab, og så er det helt andre tiltag, der skal sættes i gang, og i fx Aarhus Kommune har man et exit-program for æresrelaterede konflikter. Netop derfor er vi nødt til at have en individuel tilgang i de her sager," siger Trine Thomsen.

Mere information

Læs hele undersøgelsen fra Als Research

Se Cabis værktøjer til dig, der er sagsbehandler