Gå til indhold
Kender du en socialt ansvarlig virksomhed i Viborg-området? Så kan du nu give dem et skulderklap for deres indsats og indstille dem til en ny pris.
Kender du en socialt ansvarlig virksomhed i Viborg-området? Så kan du nu give dem et skulderklap for deres indsats og indstille dem til en ny pris.

Nyhed -

Ny pris for social ansvarlighed skal uddeles for første gang

Særligt rummelige og socialt ansvarlige virksomheder fra Viborg Kommune har nu mulighed for at vinde ’Prisen for Social Ansvarlighed.’ Der er netop åbnet for indstillinger til den nye pris, som VIBORGegnens Erhvervsråd står bag.

Kender du en virksomhed i Viborg Kommune, der har udmærket sig særligt ved at involvere ledige på kanten af arbejdsmarkedet? Eller som har taget hensyn til medarbejdere med særlige behov?

Så har du nu mulighed for at give de virksomheder et skulderklap ved at indstille dem til VIBORGegnens Erhvervsråds nye pris ’Prisen for Social Ansvarlighed’.

Anders Kristian Kristensen, der en af initiativtagerne, glæder sig over, at prisen er blevet en realitet:

”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også fremhæver de virksomheder, der tager et ekstra ansvar for, at der er plads til os alle på arbejdsmarkedet,” siger han til Viborg Folkeblad. 

Han håber også, at prisen kan være med til at trække mindre virksomheder, der tager socialt ansvar, frem i rampelyset. Så de også kan få et skulderklap for deres indsatser.

I år vil der være særligt fokus på inklusion, rummelighed og forskelligheder ude i virksomhederne. Kandidaterne skal altså tage socialt ansvar og være med til at fastholde eller opkvalificere deres medarbejdere for at komme i betragtning til prisen. 

Kåringen vil finde sted i november til VIBORGegnens Erhvervsråds awardshow.

Indstil din kandidat her inden 30. september 

Læs mere om kriterierne for den nye pris her

Læs mere om nyheden her

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534