Gå til indhold
Ledigheden falder fortsat og virksomhederne mangler arbejdskraft
Ledigheden falder fortsat og virksomhederne mangler arbejdskraft

Nyhed -

Ledigheden falder stadig

Fra oktober til november faldt ledigheden med 600 personer, og bruttoledigheden er nu på 105.500 fuldtidspersoner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau siden februar 2009, og DI efterlyser politiske løsninger på den manglende arbejdskraft.

Konjunkturbaromeret, der ligeledes er fra Danmarks Statistik, viser desuden, at en stor del af virksomhederne på tværs af brancher, må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at efterlyse politisk handling.

"De nye tal tydeliggør det, vi allerede ved. Manglen på arbejdskraft er den største trussel mod fortsat fremgang i Danmark. Hvert halve år er der 30.000 stillinger, som aldrig bliver besat, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke kan finde kvalificerede medarbejdere," siger Erik E. Simonsen, underdirektør i DA i en pressemeddelelse

"Vi er netop gået ind i et valgår. Uanset hvilken farve den nye regering får, så er den nødt til at levere svar på, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft. Det er ganske enkelt en bunden opgave," fortsætter han.

En måde at skaffe den fornødne arbejdskraft på, er gennem opkvalificering af udsatte ledige. Cabi er en del af udviklingsinitiativet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor  kompetenceudvikling og virksomhedssamarbejde, skal få flere udsatte borgere i job og samtidig afbøde virksomhedernes mangel på arbejdskraft.

Målet med initiativet, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder.

Mere information

Læs mere om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside

Se også Business Lolland-Falster

Emner

Tags


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534