Gå til indhold

Nyhed -

78 millioner til integrationsambassadører i kommunerne

36 kommuner får nu støtte til at ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører, der skal hjælpe med at får flere flygtninge i job.

Ambassadørerne får til opgave at bygge bro mellem kommunerne og virksomhederne så endnu flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet i ordinære job. Det sker bl.a. gennem tæt dialog med virksomhederne om deres behov med arbejdskraft, så det kan matches med det, kommunerne kan tilbyde.

Samtidig vil kvinderne have særligt fokus på at få kvinder og unge i arbejde.

”Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alder. I regeringen har vi derfor en klar målsætning om, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i landet. Og vi er godt på vej. Men især flygtningekvinderne ligger lavt i statistikken. Derfor sætter vi nu ekstra ind ved at give kommunerne støtte til at ansætte integrationsambassadører, der netop skal skubbe på for, at især kvinderne kommer i arbejde, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til samfundet og blive selvforsørgende,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

Med støtten, som udgør i alt 78 millioner kr., kan de 36 kommuner ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører i en periode på tre et halvt år.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Udlændinge og Integrationsministeriet.

Emner


Cabi er et nonprofit videns-, netværks-, og formidlingshus med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme:

  • Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.
  • Udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job.
  • Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Pressekontakt

Ea Nielsen

Ea Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef 4128 4126
Jakob Rom Johansen

Jakob Rom Johansen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20658534